“På Ægirskolen har vi generelt den tilgang til eleverne, at de både hvad angår undervisning og behandlingen, at det altid er en individuelt tilrettelagt tilgang og heraf forståelse for eleven. Dette betyder at man som forældre vil opleve differentierede forståelser.”
Mentalisering – At forstå sig selv og andre
Mentalisering er evnen til at forstå og reflektere over egne og andres tanker, følelser og intentioner. Det er en central social færdighed, der hjælper elever med at forstå både deres egen og andres adfærd og hvordan handlinger påvirker dem omkring os. På vores skole arbejder vi aktivt med at fremme elevernes mentaliseringsevne, særligt for dem med særlige udfordringer som autisme, ADHD eller traumer.
Gennem undervisning og pædagogisk støtte lærer eleverne at sætte ord på egne følelser og forstå andres perspektiver. Dette styrker deres selvindsigt og evne til at indgå i sociale relationer, hvilket skaber et mere trygt og inkluderende læringsmiljø. Mentalisering indgår naturligt i vores hverdag, hvor eleverne får mulighed for at reflektere over tanker og følelser både deres egne og andres. Vi arbejder med konkrete metoder som samtaler, refleksionsøvelser og sociale historier, hvor eleverne gennem rollespil øver sig i at aflæse følelser og forstå sociale signaler.
For elever med særlige behov tilbyder vi desuden målrettet støtte i mindre grupper, hvor der arbejdes med sociale færdigheder og følelsesmæssig forståelse. At styrke mentaliseringsevnen giver eleverne en bedre forståelse af sig selv, fremmer deres evne til at håndtere konflikter konstruktivt og gør det lettere at skabe positive relationer. Når elever føler sig forstået og selv forstår andre øges deres trivsel både socialt og fagligt. Vores mål er at gøre mentalisering til en naturlig del af skolens kultur.
Vi ønsker at give alle elever uanset baggrund redskaberne til at forstå sig selv og andre, så de står stærkere både i skolen og i livet. Som forælder kan du støtte mentalisering hjemme ved at tale med dit barn om følelser, vise interesse for deres oplevelser og hjælpe dem med at forstå, hvordan andre måske har det. Gennem samtale og refleksion kan børn styrke deres empati og sociale forståelse en gave, de kan bruge resten af livet.
Low Arousal
At skabe tryghed og ro for elever med særlige behov
På Ægirskolen arbejder vi med Low Arousal som en vigtig tilgang til at støtte elever med særlige behov og udfordringer, især dem der kan have svært ved at regulere deres følelser og adfærd. Low Arousal handler om at skabe et miljø, hvor eleverne kan opleve tryghed og ro, så de har bedre muligheder for at lære og udvikle sig, uden at blive overvældet af stærke følelser eller stressende situationer og som følge af tilgangen så søger vi at eliminere konsekvens og eksklusion.
Low Arousal er en tilgang, der sigter mod at minimere stress og følelsesmæssig optrapning i situationer, hvor eleverne føler sig udfordrede eller overvældet. I stedet for at eskalere konflikter eller stressede situationer, arbejder vi på at skabe et miljø, hvor eleverne kan få hjælp til at regulere deres følelser og få ro, før en situation udvikler sig til et problem. Metoden er baseret på en forståelse af, at når børn er i følelsesmæssig eller psykologisk stress, bliver deres evne til at tænke klart og træffe beslutninger nedsat. Low Arousal fokuserer på at nedtrappe spændinger og skabe et miljø, hvor barnet føler sig forstået, trygt og respekteret, hvilket gør det lettere for dem at håndtere deres følelser og adfærd.
I dagligdagen på Ægirskolen er vi opmærksomme på, at alle vores elever har en bred vifte af særlige behov og således har brug for en anderledes tilgang i forhold til almindelig undervisning. Vi anvender Low Arousal-strategier som en del af vores daglige praksis, både i undervisning og i de sociale interaktioner, vi har med eleverne.
Her er nogle af de måder, vi arbejder med Low Arousal på:
Et roligt og struktureret læringsmiljø:
Vi skaber et forudsigeligt og visuelt struktureret miljø, hvor eleverne ved, hvad der skal ske i løbet af dagen. Klare rammer og faste rutiner reducerer stress og øger tryghed.
Rolig kommunikation og lav stemmeføring:
I udfordrende situationer møder vi eleverne med en rolig, lav stemmeføring og enkle budskaber. Det hjælper med at dæmpe uro og forebygge eskalering.
Bevidst brug af nonverbal kommunikation:
Kropssprog, mimik og rolig tilstedeværelse spiller en vigtig rolle. Vi signalerer tryghed og støtte – også når ordene fylder mindre.
Individuelt tilpasset støtte:
Hver elev er unik. Vi tilpasser vores indsats og interventioner til den enkelte elevs behov, udfordringer og styrker.
Træning i følelsesmæssig regulering:
Eleverne lærer konkrete strategier til at regulere følelser, fx pauser, vejrtrækning og andre beroligende teknikker, som kan bruges både i skole og hjem.
Personale som rollemodeller:
Vores personale håndterer konflikter og følelsesmæssige udfordringer roligt og respektfuldt og fungerer som tydelige rollemodeller for eleverne.
Fordele ved Low Arousal
Low Arousal skaber et miljø, hvor eleverne: indgår i stærkere og mere trygge relationer, føler sig set, hørt og forståetoplever mindre stress og angst får bedre forudsætninger for læring
Samarbejde med forældre
Forældre spiller en vigtig rolle i Low Arousal-tilgangen. Vi anbefaler:
hjemstruktur og forudsigelighed i hverdagen
rolig og tydelig kommunikation
pauser og afkobling ved overbelastning
Et Fundament for Tryghed og Udvikling
Low Arousal er fundamentet for vores arbejde med trivsel, læring og udvikling. En rolig og tryg hverdag giver eleverne de bedste muligheder for at udvikle sig – både fagligt, socialt og følelsesmæssigt.
Tilknytning og Børns Udvikling: Forståelse af Tilknytningsudfordringer
Tilknytning er den følelsesmæssige forbindelse mellem barnet og dets primære omsorgspersoner. En tryg tilknytning giver barnet en sikker base, hvorfra det kan udvikle sig socialt, følelsesmæssigt og personligt. Når børn føler sig trygge, har de bedre forudsætninger for at håndtere udfordringer, indgå i relationer og lære.
Tilknytningsteorien, udviklet af John Bowlby, viser, hvordan tidlige relationer har stor betydning for barnets trivsel og evne til at skabe relationer senere i livet.
Typer af tilknytning
Sikker tilknytning: Barnet føler sig trygt og kan udforske verden med tillid.
Usikker tilknytning: Barnet kan opleve angst, utryghed eller vanskeligheder i relationer.
Undgående tilknytning: Barnet kan undertrykke egne behov og undgå nærhed som en beskyttelsesstrategi.
Desorganiseret tilknytning: Er et utrygt tilknytningsmønster, hvor barnet oplever sammenbrud i sine følelsesreguleringsstrategier og kan resultere i uforudsigelig og kaotisk adfærd.
Tilknytningsudfordringer hos Børn
Børn med tilknytningsudfordringer kan have svært ved at regulere følelser, opbygge relationer og udvikle et sundt selvværd. Det kan vise sig som:
følelsesmæssig usikkerhed
sociale vanskeligheder
lavt selvværd
Sådan støtter vi børn i skolen
Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og forudsigeligt miljø, hvor børn føler sig set og forstået. Det gør vi gennem:
Tydelige rammer og struktur i hverdagen
Følelsesmæssig støtte fra voksne
Individuelle tilpasninger efter barnets behov
Tæt samarbejde med forældre
Hvordan Forældre Kan Støtte Deres Børns Tilknytning Hjemme
Som forældre spiller I en central rolle i jeres barns tilknytningsudvikling. Her er nogle måder, I kan støtte jeres barns tilknytning og følelsesmæssige udvikling:
Vær opmærksom på barnets behov: Sørg for at give barnet tryghed og stabilitet. Vær opmærksom på, hvad dit barn har brug for, og reager på deres behov for nærhed og støtte.
Vær konsekvent og forudsigelig: Børn trives i et miljø, hvor de ved, hvad de kan forvente. Sørg for at have en forudsigelig rutine og vær konsekvent i dine reaktioner på barnets adfærd.
Vær følelsesmæssigt tilgængelig: Vis interesse for dit barns følelser og behov. Tal om følelser og hjælp barnet med at sætte ord på, hvad de oplever.
Skab trygge relationer: Sørg for at give dit barn trygge og stabile relationer både hjemme og i andre sociale sammenhænge, som kan hjælpe dem med at udvikle sunde tilknytningsmønstre.
Forståelse af Traume og samarbejde
Vi ved, at arbejdet med børn i mistrivsel kræver et tæt samarbejde mellem forældre og skole. Ved at forstå, hvordan traumer eller svigt påvirker børn, kan vi sammen hjælpe dem med at bearbejde deres oplevelser og skabe en positiv fremtid. Vi er her for at støtte både børn og forældre i denne proces, og vi opfordrer til åben kommunikation og samarbejde for at sikre, at dit barn får den bedste mulige støtte.
Tre bærende principper i familiesamarbejdet
Samarbejdet med familien på Ægirskolen bygger derfor på tre centrale principper:
Relationel tryghed – familien skal opleve skolen som en samarbejdspartner.
Faglig transparens – tydelighed om mål, metoder og ræsonnementer.
Fælles ejerskab – forandring sker bedst, når familien oplever sig som medskabere af løsninger.
Et stærkt familiesamarbejde baseres på følgende: Fælles forståelsesramme: Vi deler viden om elevens behov, udviklingsniveau og reguleringsstrategier, så vi sammen kan støtte eleven konsistent. Mentaliserende kommunikation: Vi møder forældrene med nysgerrighed og anerkendelse – vi søger at forstå deres perspektiv, oplevelser og intentioner. Ressourceorienteret tilgang (SOS): Vi tager udgangspunkt i familiens ressourcer og erfaringer. Samarbejde om strategier: Vi udvikler fælles planer for regulering, kravtilpasning, forudsigelighed og konflikthåndtering – tilpasset både skole og hjem. Gennemsigtighed og forudsigelighed: Vi informerer tydeligt om ændringer, aftaler og observationer for at skabe tryghed for både elev og forældre.
Vi evaluerer og justerer samarbejdet, så indsatserne matcher barnets aktuelle udvikling. Det skaber mere tillidsfulde, inkluderende og konstruktive samarbejdsrelationer.